Hvad er højtryk
Hvorfor bruge en højtryksrenser?
Vand under højt tryk er i dag den optimale løsning til afrensning af snavs. Højtryk er vand, som under tryk presses gennem en dyse med henblik på at øge vandets renseeffekt.
En højtryksrenser kan grundlæggende beskrives som en højteknologisk vandpistol, som adskiller sig på en række parametre:
Tryk (lavtryk vs. højtryk)
Traditionelt arbejder højtryksrensere ved et tryk i intervallet 50-250 bar. Ved forøget tryk øges evnen til at løsne belægning/snavs. Højere tryk bidrager til en hurtigere afrensning.
Vandmængde
En højtryksrenser benytter typisk en vandmængde svarende til 10-42 liter pr. minut, hvilket blot er 10-30% af forbruget i en traditionel haveslange. Højtryk er derfor vandbesparende i forhold til den større renseeffekt.
Ved større vandmængde øges renseeffekten, hvilket bevirker, at man typisk vil kunne rengøre større områder ad gangen. Desuden giver en stor vandmængde en god skylleeffekt, så snavset hurtigt fjernes fra rengøringsområdet. Vandmængde er ligesom tryk et afgørende parameter for effektiv rensning.
Temperatur (koldt vs. hedtvandsrensere)
Ved højere temperatur øges renseevnen generelt, som følge af en bedre opløsningsevne.
Koldtvandsrensere benyttes traditionelt til afrensning af vandopløselig jord og skidt mv.
Hedtvandsrensere benyttes traditionel til afrensning af fedt- og olieholdig (mineralsk/animalsk) snavs og belægninger.
For at få varmt vand kan følgende muligheder benyttes.
- Koldvandsrenseren kan tilsluttes en varmvandshane, blot skal man huske, at indgangstemperaturen aldrig må overstige 60°C.
- Koldvandsrenseren kan trykke vandet gennem en "Hotbox" (oliefyr med højtryksvarmespiral), der varmer vandet op mellem 40°-120°C.
- Hedtvandsrenser: Hedtvandsrenseren fungerer efter samme princip som koldtvandsrensere, bortset fra at vandet opvarmes i et indbygget oliefyr med højtryksvarmespiral til en temperatur i intervallet 40°-120° C efter at vandet er sat under tryk.
Anlæg (Mobil vs. stationært)
Stationære anlæg benyttes traditionelt, hvor der foregår regelmæssig rensning. Et stationært anlæg reducerer mængden af slanger og kabler. Ved stationære anlæg er det endvidere muligt at sammenbygge flere pumper, hvorved systemet kan benyttes af flere brugere samtidigt.
Mobile anlæg benyttes traditionelt, hvor rensebehovet varierer eller hvor høj fleksibilitet er nødvendig.
Rengøringsmidler
Rengøringsmidler udgør sammen med vandmængde, tryk og
temperatur et fjerde væsentligt element i opnåelse af høj rengøringseffekt.
Servicering af højtryksanlæg
Har I bruge for en lokal servicepartner indenfor højtryk?
- Vi servicere alle højtryksrensere & højtryksrenseranlæg
se hvilke servicer vi tilbyder - kontakt Industriafdelingen på 70 10 22 10
