Reno FF A/S > Viden om  > Kompressortyper

Kompressortyper

Lidt om trykluftkompressorer

En trykluftkompressor arbejder grundlæggende efter samme principper som en cykelpumpe. En trykluftkompressor defineres typisk ud fra en række parametre:

Kompressionsteknik:

  • En stempelkompressor består af et eller flere stempler, som komprimerer luften. Stempelkompressorer er velegnede til at komprimere i intervaller. Belastningsgraden bør ikke overstige 50-60% (se skema for anbefalet belastningsgrad) 
  • En skruekompressor består af to modsat roterende skruer (han- og hunskrue), som komprimerer luften. Skruerne er sædvanligvis oliekølede (direkte på skruerne) i et lukket system. Oliekølingen bevirker, at temperaturen uanset belastningsgrad og tryk, sjældent overstiger 80°C. Skruekompressorer er således optimeret til kontinuerlig drift og tåler belastningsgrader i niveauet 90-100%.
    (se skema for anbefalet belastningsgrad) 

Kompressionstrin:

  • Et-trins kompressorer komprimerer atmosfærisk luft direkte til trykluft med et eller flere stempler. Benyttes oftest ved tryk op til 10 bar på stempelkompressorer.
  • Flertrins kompressorer komprimerer luften i flere trin, hvilket gør kompressoren i stand til at levere et højere tryk. Benyttes oftest ved tryk over 10 bar.

Smøring:

  • En oliesmurt kompressor er optimal i forhold til smøring, men øger risikoen for olierester i trykluften.
  • En oliefri kompressor benytter materialer i teflon eller kulfiber på cylinderen samt lukkede lejer. Luften er således fri for restolie forårsaget af kompressoren. Ulempen ved oliefrie kompressorer er behovet for øget vedligehold.

Energikilde:

  • El: en-faset/tre-faset
  • Benzin eller dieseldreven
  • Hydraulisk 

Beholder:

  • Beholdermonteret kompressor benyttes oftest på mindre/ mellemstore kompressorer, som er standard konfigureret.
  • Løs beholder benyttes ved projektering i henhold til kundens faktiske trykluftsbehov.
Webdesign af mira.dk